Hans Just A/S søger en dedikeret Salgskonsulent til Off Trade – vin og spiritus (distrikt Nordjylland)

Er du succesfuld, en dygtig købmand og sulten efter nye spændende salgsudfordringer? Er du så åben, nysgerrig og imødekommende af natur, at du slet ikke kan lade være med at bygge og vedligeholde gode relationer? Har du allerede kendskab til vin og/eller lyst til at dygtiggøre dig inden for dette område? Motiveres du i det hele taget af at repræsentere nogle af verdens mest kendte vin- og spiritusbrands såsom Jägermeister, Aperol, Hendrick’s Gin, Tullamore D.E.W., Cointreau, Campari, Licor 43, Gallo, Torres, Laurent Perrier, Speri, Ruffino, André Brunel, Marqués de Riscal, Marchesi Di Barolo, Francois Lurton og mange flere? 

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Off Trade Salgskonsulent til vin og spiritus i distrikt Nordjylland.

 

Hvad må vi byde på?
Du vil blive en del af Danmarks stærkeste Off Trade-team i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed, hvor vi alle brænder for det vi laver. Vi sætter godt samarbejde og et inspirerende arbejdsmiljø højt – godt hjulpet på vej af Hans Just A/S’ lange historie og stærke værdier omkring relationer, købmandskab, engagement samt ansvarlighed og troværdighed.

Off Trade-teamet dækker hele Danmark med dedikerede, kørende salgskonsulenter i hver landsdel – du vil få ansvaret for vin- og spiritus-salget i distrikt Nordjylland. Når vi mødes som team er det i vores hovedsæde på Århusgade 88 i København.

Som Off Trade Salgskonsulent har du primært fokus på at besøge super- og hypermarkeder med vores vin- og spiritusportefølje, og de daglige arbejdsopgaver omfatter bl.a.: 

  • Vedligeholde eksisterende kunder, samt udvikle disse
  • Skabe gode samarbejdsrelationer
  • Strukturere besøg og sikre, at kundens behov imødeses
  • Sikre synlighed for vores brands 
  • Implementere brand-strategier
  • Hjælpe butikkerne med at skabe oplevelser for kunden via relevante kampagner, aktiveringer og butiksevents
  • Skabe værdi og trafik for vores kunder

 

Hvad bringer du til bordet?
Rent fagligt har du en naturlig interesse for såvel spiritussens som vinens verden, og lægger gerne en ekstra indsats, når vi afholder vin-festival eller butiks-arrangementer. Derudover har du en stor passion for salg og service – og er ikke bange for at være opsøgende i din rolle. Din stil er uformel og du har altid godt humør og humor med i værktøjskassen. Du har stærke kommunikative færdigheder og er ligeledes god til at lytte, hvilket du bruger til at skabe og vedligeholde gode kunde- og arbejdsrelationer. Du arbejder struktureret, trives med at skabe din egen hverdag og din systematiske tilgang gør, at du eksekverer effektivt og følger rettidigt op på dine opgaver og aftaler. Du er købmand med stort K og tænker naturligt i optimering og effektivisering. Du er iderig, tænker kreativt og deler gerne dine erfaringer med resten af teamet. 

Derudover er det væsentligt, at du:

  • Som minimum har 3 års erfaring som salgskonsulent/kørende sælger i detailhandlen (fra FMCG-segmentet) og/eller en solid baggrund/uddannelse fra detailhandlen
  • Har interesse og passion for såvel vin og spiritus, og formår at formidle denne viden til vores kunder
  • Har lysten til at tage ejerskab og ansvar for dine opgaver og mål
  • Har evnen til at kunne balancere det at arbejde selvstændigt op mod team-arbejde
  • Godt kendskab til Office-pakken (Word, Excel og PowerPoint)
  • Flydende danskkundskaber i såvel tale som skrift – og gerne gode engelskkundskaber, da vi er en international virksomhed
  • Bopæl i regionen
  • Kørekort B.

 

Hvordan mødes vi?

Hos Hans Just A/S stræber vi efter at repræsentere verden omkring os, hvorfor vi opfordrer alle kvalificerede interessenter til at søge stillingen – uanset etniske tilhørsforhold, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. 

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026 – vi screener løbende

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Field Sales Manager, Martin Ruud på tlf. 2030 6179.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Martin Ruud Field Sales Manager 20306179
Jobområde: Salg
Stillingstype: Fuldtid
HANS JUST A/S
AARHUSGADE 88, DK-2100 COPENHAGEN
PHONE: +45 3526 7200
RECEPTION@HANSJUST.DK